Eller vil du hellere gå til fløjteundervisning? Det er nu muligt at tilmelde sig mine forårshold i Paarup Aftenskole i Odense, og jeg glæder mig til at byde velkommen til både nye og gamle kursister i fagene tværfløjte og fløjteensemble. Undervisningsdagen er mandag, men tøv ikke med at kontakte mig, hvis du foretrækker et andet undervisningstidspunkt, eller hvis du f.eks. har skiftende arbejdstider, så du ikke har mulighed for at møde op hver uge. Det plejer at være muligt at finde løsninger, der tilgodeser alle parter, og det er også hensigten denne gang. Undervisningen begynder mandag den 13. januar 2020. Ses vi?