Fløjter på tværs

Så er vi i gang! Sammen med fløjtelærer Anne Fontenay har jeg taget initiativ til projektet Fløjter på tværs, der med afsæt i hjemmesiden www.floejterpaatvaers.dk og en tilhørende Instagramprofil sætter fokus på fløjtepædagogik og dansksproget undervisningsmateriale for fløjtenister i alle aldre. Hjemmesiden er stadig under opbygning, men idéer er der masser af, så der skal nok blive fyldt godt på hen ad vejen.

Med Fløjter på tværs har vi et håb om at få sat gang i en løbende diskussion med gensidig sparring med andre fløjtelærerkolleger vedr. dansksprogede materialer til brug i fløjteundervisningen, men også om andre fløjterelaterede emner som f.eks. metoder og instrumenter. Det er ligeledes vores ønske, at Fløjter på tværs også kan bruges af både fløjteelever og fløjtespillere i alle aldre.

Jeg glæder mig over, at vi allerede nu er begyndt at få positive tilbagemeldinger fra vores kolleger på projektet Fløjter på tværs, og jeg ser frem til, at vi kan bruge hinanden noget mere – til gensidig inspiration for både store og små.

This entry was posted in Blog og hjemmeside, Fløjte, Fløjtepædagogik, Fløjter på tværs, Undervisning. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.